Seminarer & Workshops

Seminarer / Workshops

-        Hvordan bliver jeg mere kreativ? – konkret materiale v Janne og Kristian Kidskonsulenter (Kids)

 

 

-        Vejen – trosoplæring for børn og juniorer v Katrine Houler, Betweenkonsulent (Kids og junior)

Hvordan kan vi snakke med børn og juniorer om troen, så den relaterer til deres virkelighed?
Hvordan kobler vi klub, hjem og menighed sammen i den fælles opgave at række troen videre?
Hvordan sørger vi for at dække alle de vigtigste temaer, når vi oplærer næste generation i den kristne tro?
LMBUs nye materiale, VEJEN, er en hjælp til dette – og meget mere. Kom med på seminaret og få en introduktion til VEJEN – troens vandring med næste generation.

 

-        Sådan har vi det! Adam&Evas nye undersøgelse v Emma Marie Jespersen (mest til Between – junior/teen)

I 2021 lavede vi hos AdamogEva.dk en undersøgelse, der skulle undersøge hvordan børn og unge i alderen 13-30 år i kristne fællesskaber har det i dag. Ud fra denne undersøgelse, er der lavet en rapport, som har fokus på alt fra køn, seksualitet og grænser til hvem man taler med, når livet er svært.

Emma vil til oplægget give et billede af, hvad undersøgelsen har vist, samt komme med bud på hvad man som forældre, ledere og andre voksne kan gøre og være for de unge, for der er sådan brug for jer!

 

-        Byg et engagerende fortælleunivers med pap og terninger v Carsten Riis – (LMU og Teen)

Lær at lave et fortælleunivers, med personer og handlinger, som relaterer til bibelske beretninger. Byg fortælleuniverset på en plade og udbyg det efterhånden sammen i LMU’en/teenklubben.

Carsten tager udgangspunkt i sit fortælleunivers, "Salem", som bygger på storylinepædagogik og bl.a. er beskrevet på spillegudsrige.dk

 

-        Hvordan håndterer vi tvivl i LMU? - Michael Mørch, Cand.theol., ph.d. DBI (LMU)

LMU er et fællesskab for unge kristne. Men det er ikke altid let at tro. Så hvordan håndterer vi det i LMU, hvis nogen går og kæmper med deres tro? Hvad kan vi sige til dem? I dette seminar vil jeg mikse indspil fra Bibelen med erfaringer jeg selv har gjort af tro og tvivl.

Få tilskud

Du kan søge om tilskud til Lederkursus hos kommunen. Hent en vejledning til ansøgning her.

Se også