Børnene får gode oplevelser med moderne popsange, med fokus på det centrale i kristendommen.
"Vi er rigtig glade for at 17-18 børn fra 1.-5.klasse er startet i Nordsjællands Gospel kids. Vi føler os meget velsignet." Sådan lyder det fra Christian Engmark, der til dagligt er musikkonsulent i Luthersk Mission, og som sammen med sine kone har været med til at opstarte det nye kor, der er opstået som et samarbejde på tværs af flere byer i Nordsjælland.
LMBU har indgået en samarbejdsaftale med Gospel Kids som gør det relativt ligetil selv at opstarte et kor. Med samarbejdsaftalen kan man få adgang til materiale, der letter opstarten og inspirerer arbejdet med at indstudere sange og snakke med børnene om indholdet af sangene.
Musikkonsulenten fortæller, hvordan andre kan starte lignende kor: "Konceptet er nemt at gå til: Koret kan have tilknytning til et missionshus og blive en LMBU-klub. Man kan bestille materiale fra Gospel kids Danmark, som LMBU betaler halvdelen af, og så er man i gang! Materialet er så godt, at man ikke behøver have de store musikalske forudsætninger. Bare man er engageret og vil være sammen med børnene."
For Christian Engmark har det været en positiv oplevelse at starte det nye kor: "De to gange hvor vi har været samlet har børnene været utroligt engagerede og været hurtige til at lære sang og bevægelse. Der er fantastisk at opleve allerede nu hvordan børnene formidler en umiddelbar glæde over at bruge deres stemme og krop og fortælle om budskabet om Jesus."
Ønsker man inspiration til at opstarte et lignende kor, så kan man kontakte Simon Bartholdy, der er ansat som børnemusikkonsulent i LMBU. Send ham en mail eller ring på 42 16 88 08.
Man kan bestille materiale fra Gospel kids Danmark, som LMBU betaler halvdelen af, og så er man i gang!