LMBU ansætter projektleder til materialeudvikling

Finn Olav Felipe Jøssang er ansat til udvikling og produktion af LMBUs nye undervisningsmateriale for børn og juniorer.

Finn er nordmand og har for to år siden valgt at bosætte sig i København med sin kone. Hans baggrund er Norsk Luthersk Misjonsamband (NLM), og nu er de tilknyttet en lille husmenighed i København.

I Norge har Finn været projektleder på et undervisningsmateriale i det norske BibelleserRingen, hvilket er én blandt mange grunde til at han er blevet ansat.

Ambitionen med projektet er at udgive et materiale med høj teologisk og pædagogisk kvalitet, som kan hjælpe hjemmene og menighederne i den fælles opgave med trosoplæring af næste generation.

Finn begynder d. 1. august, og er ansat for tre og et halvt år.