Navnet på sanghæftet bliver....

LM Between udskrev i foråret en navne-konkurrence til det kommende junior-sanghæfte. Og så væltede det ind med gode forslag. Tak for dem! I går aftes, tirsdag d. 14. august, fik vinderne besked. Vi havde selvfølgelig en reporter på pletten.

Vinderen af navnekonkurrencen er...:

HELLE SJÆLLAND OG AGERSKOV JUNIORKLUB MED NAVNET...:

"SING BETWEEN FRIENDS"

Helle fik overrakt to biografbilletter, og juniorklubben har fået en kasse, som man var pænt nysgerrige efter at kigge i:

I kassen var der et gavekort på 400 kr. til en kagemand, som skal nydes en dag, hvor alle helt sikkert kommer. "Juniorerne og ikke mindst juniorlederne var meget begejstrede over tanken om en kagemand med slik", kunne Betweenkonsulent Dorthe Schmidt berette, efter hun i aftes overrakte præmierne.

Arbejdet med SING BETWEEN FRIENDS er i fuld gang. Dorthe Schmidt fortæller: ”Der venter stadigt meget arbejde med sanghæftet, men vi glæder os meget til, at den skal bruges.”