Hands Day og Tough Næs

Ung Uge på Haderslev Næs var fyldt med aktivitet. Når der ikke var bibeltimer og lovsang, stod den bl.a. på diakoni og crossfit-løb.

Hands Day var omkring 150 unge ude og hjælpe folk i nabobyen Øsby. Man har gjort det i flere år, så når folk i byen får en flyer der tilbyder hjælp, er der mange der tager imod.

"Det er fedt, at der var så mange LMU’ere der meldte sig. Jeg tror det sætter et aftryk både hos LMU’erne og dem de hjælper. Det er virkelig en positiv relation der bliver skabt" , fortæller Ungdomskonsulent Steffen Birkmose.

Til Tough Næs havde udvalget valgt at lave et "crossfit-løb". Der blev kravlet i sand, klatret over forhindringer, flyttet på dæk og løbet i gennem vand.

I løbet af ugen blev der også spillet lasergame, afholdt traktortræk og så blev LMU's flotteste bil fundet. Tilsyneladende :)

Ugen startede noget utraditionelt med at Ung Uge-udvalget bød velkommen til alle med rap og afbrændingsforbud.

Med et lovsangsband fra Nordsjælland der gav den max gas, og hele 8 forskellige taler, var der også god mulighed for at blive fyldt op åndeligt i løbet af ugen, både til morgenmøder, aftenmøder og seminarer.

”Ung Uge har altid været en fest at deltage i. I år var endnu en vellykket uge, og det var specielt for mig denne gang at være med som ansat Ungdomskonsulent. Jeg føler mig virkelig velsignet”, afslutter Steffen.

Ressourcer
Kontakt
  • Landsleder
  • Ivan Jakobsen
  • Foreningens adresse
  • Industrivænget 40,
  • 3400 Hillerød
  • 48207660
  • lmbu@lmbu.dk
Følg os