»Ligegyldig remse eller livsvigtig bøn?«

Peter Bruun er 33 år, bor i Herning og er lærer på Efterskolen Solgården.

Det er Fadervor, der bærer mig, hvad enten jeg er ukoncentreret, deprimeret, fuld af tvivl, eller jeg er opmærksom.

Du kender den! Du har bedt den til hudløshed! Fadervor. Igen og igen og igen! Bønnen, som du måske fik ind med modermælken. Bønnen, som din far bad ved din seng, da du skulle sove som barn. Bønnen, som du selv har bedt med på gang efter gang - og som nu bare er blevet rulletekster for dig i din bøn. Afslutningen på din samtale med Far, som du egentlig ikke ligger mærke til, men som du bare gør, fordi det er ”kristent”, har du lært. 

En samtale

Den her artikel handler om Fadervor, men jeg håber faktisk, at du er mere opmærksom på indholdet af den her artikel, end du måske er opmærksom på dit Fadervor i 90% af tilfældene. Ikke fordi, at den her artikel er vigtigere end Fadervor. Tværtimod er målet med den her artikel faktisk, at du må blive langt mere opmærksom på dit Fadervor, for ligesom med alt andet bøn, så er det samtale mellem far og barn - mellem skaber og skabning, og det er godt og vigtigt!

Guds egne ord

Fadervor fik sin verdenspremiere, da disciplene i ren nysgerrighed henvendte sig til Jesus, fordi de ønskede at lære at bede, som Jesus bad, og som svar på deres spørgsmål, lærte Jesus sine venner Fadervor (Luk 11). En fantastisk bøn, hvis enkelthed er bemærkelsesværdig. Bibelens ord formet som en bøn, som man nemt kan se et barn for sig bede.

Styrken ved Fadervor er, at vi beder til Gud med Guds egne ord. Det er bønnen, som ikke bare rummer mine egne ønsker og behov, men bønnen, som bedes i hele verden, og som netop rækker ud og også omfatter mine kristne søskende og mennesker udover hele jorden. Den hedder ikke FaderMIN, men FaderVOR - det er ikke tilfældigt, for det minder mig om, hvordan at bøn til min himmelske Far er så langt mere end bare mine egne ønsker og behov.

Fadervor bærer mig

Det kan virke så nemt at være forfatter til en artikel omkring Fadervor, som om at jeg altid beder Fadervor med indlevelse og fuld koncentration, og med vedvarende stort udbytte. Det er ikke tilfældet - desværre. Jeg beder ofte Fadervor ukoncentreret, men selvom jeg tror, at jeg derved går glip af mange af styrkerne ved den bøn, som Jesus lærte mig, så tror jeg faktisk ikke, at det ukoncentrerede Fadervor er spildt. For et ukoncentreret Fadervor er trods alt et Fadervor. Jeg bevarer ordene som en go’ vane i min bøn, og hallo - det er jo ikke min opmærksomhed, der bærer denne bøn. Det er Fadervor, der bærer mig, hvad enten jeg er ukoncentreret, deprimeret, fuld af tvivl, eller jeg er opmærksom. Det viser sig vel stærkest i, at den opstandne Jesus nu sidder ved Guds højre hånd og går i forbøn for mig (Rom 8,34), og der jo nok beder Fadervor sammen med os - og hvor vi i en periode ikke selv får det bedt, der beder han det for os. Hvilken fantastisk tryghed!

Kære læser - jeg håber, at du med fornyet energi, vil værne om den bøn, som Jesus har givet til dig som en go’ bøn at bede, og at du med fornyet begejstring vil lægge mærke til den enkelthed, frimodighed, tillid og styrke, der ligger i bønnen - og når ukoncentrationen igen lægger vejen forbi, så glæd dig over, at du har en forbeder i Himmelen, der beder Fadervor for dig!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

  

 

 

  

Bogforslag:

Fadervor rundt - Andagtsbog af Henrik Laursen, der tager udgangspunkt i Fadervor

Læs andre artikler om:

Fadervor Bøn Vane Guds barn

Kunne du lide denne artikel?