En ung mand stod i lort til halsen. Pengene fra arven efter hans far var allerede brugt op, og hans far var ikke engang død. Dengang, før pengefråseriet, havde han ønsket sin fars død og havde sagt det til ham. Og så havde han fået udbetalt den store mængde penge, der nu var ødslet op. Den dårlige samvittighed gnavede ligesom sulten i maven. Og nu sad han så næsten bogstaveligt talt i lort til halsen i en svinesti. Den unge mand havde to muligheder. Han kunne blive siddende blandt svinene i selskab med den dårlige samvittighed, eller han kunne se sin skyld i øjnene og forsøge at gå hjem til sin far igen. Han valgte det sidste.
Læs mereSom kristne tror vi på, at Gud har en mening om, hvordan vi skal leve vores liv. Vi regner med at vores samvittighed fortæller os, når vi er på afveje. Men ser vi tilbage i generationerne, ser vi, at forholdet til dans, alkohol, kortspil, musik og film har ændret sig drastisk. For ældre generationer har samvittigheden altså været en anden end i dag. Men Guds mening har vel ikke ændret sig? Så må vi være kommet på afveje, den dårlige samvittighed må være nedslidt… Eller hvad?
Læs mereForestil dig en aften (eller en tidlig morgen), hvor du ikke kan sove, fordi der er flyttet en retssal ind i dit hoved. Du er selv på anklagebænken. Men hvem er det, der anklager dig? Andre mennesker? Gud? Nej, det er din samvittighed, der anklager dig. ”Hvorfor gjorde du dog sådan?” Spørger den. ”Jamen…” Og så begynder du at forsvare dig selv over for dig selv. Det kalder vi at have dårlig samvittighed. Og det er ubehageligt.
Læs mere