»Hvad er synd?«

Henrik Nymann Eriksen bor i Hillerød med Frederiksborg slotspark som nærmeste nabo, forstander på LMH, 47 år, uddannet teolog, interesseret i fugle, gift med Helen og far til tre drenge

Synd er et vigtigt ord i Bibelen. Vi synder alle sammen og bærer derfor titlen ”synder”. Men hvad er synd egentlig?

Jesus definerer synd på følgende måde: ”Synd, at de ikke tror på mig” (Joh 16,9). Synd er altså i sin kerne mistillid til Jesus og dermed mistillid til Gud. Synden kommer til udtryk på mange forskellige måder, men inde bagved findes mistroen til Gud, at han er god, at han vil os det bedste, og at det virkelig er ham, der er Gud og ikke os selv.

Nogle former af synden er mere dominerende hos det ene menneske end hos det andet, men nedenunder ligger den samme skade, mistilliden til Gud.

Jesus er meget opmærksom på, at synden ikke bare er nogle bestemte ydre handlinger, men ligger dybere i mennesket. Han siger derfor: ”Indefra, fra menneskenes hjerte, kommer de onde tanker, utugt, tyveri, mord, ægteskabsbrud, griskhed, ondskab, svig, umådehold, misundelse, bespottelse, hovmod, tåbelighed. Alt dette kommer indefra og gør et menneske urent” (Mark 7,21-23).

Jeg - en synder

Synden begrænser sig ikke til nogle få meget onde mennesker. ”Alle har syndet, og mistet herligheden fra Gud,” (Rom 3,23) skriver Paulus. Ethvert menneske, vi støder på er derfor en synder. Ikke kun de utiltalende, men også de charmerende og elskværdige. Og ikke nok med det: vi er selv syndere. Jeg, som skriver dette, og du, som læser. Vi kan ikke komme uden om. Vi bliver nødt til at tage ordene i vores mund og stå ved det: Jeg er en synder.

Hvis vi ikke vil indrømme det, bliver vi ikke mindre syndere af den grund, men bedrager os selv. Jesu discipel Johannes skriver om det i 1 Joh 1,8: ”Hvis vi siger, at vi ikke har synd, fører vi os selv på vildspor, og sandheden er ikke i os.”

Syndens konsekvens

Synden er ikke uskyldig, den har konsekvenser. Første gang vi møder syndens konsekvenser er, da Adam og Eva har vist mistillid til Gud og spist af den frugt, som han havde forbudt dem at røre. Konsekvensen var, at de blev udvist fra Paradis, og at døden fik sit tag i dem. Senere i Bibelen tages begge disse temaer op, adskillelsen fra Gud og døden.

Om adskillelsen siger Esajas: ”Det er jeres synder, der skiller jer fra jeres Gud” (Es 59,2). Ordet synd har en sproglig forbindelse med et sund, der adskiller to landsområder fx Øresund. Vores synder har adskilt os fra Gud, og hvis der ikke er nogen, som fjerner synden, vil vi for altid forblive adskilt fra vores skaber. En ulykkelig situation, der overgår selv den ulykke det er, når børn adskilles fra deres forældre.

Om sammenhængen mellem synden og døden har Bibelen også mere at sige: ”Syndens løn er død” (Rom 6,23). Det gælder den biologiske død, men rækker videre til den evige død, som også kaldes fortabelsen. Hvis ikke nogen tager sig af vores synd, så vil vi ikke bare dø engang rent biologisk, men vi vil opleve den evige død, fortabelsen.

Synden er dermed ethvert menneskes største problem. Og det ulykkelige er, at vi ikke selv kan løse det. Derfor er det bedste, der kan overgå et menneske, hvis der er en, som kan løse syndens problem for os. Uden det vil vi blive fastholdt i adskillelsen fra Gud og i fortabelsens evige død – for altid.


Kunne du lide denne artikel?