»Død eller levende?«

Andreas Kammersgaard Ipsen er ungdomskonsulent i LMU i Vestjyllands afdeling . Han bor i Holstebro med sin hustru Johanne og børnene Selma og Ingrid.

Hvordan er det nu lige, det hænger sammen? Vi skal ikke gøre noget for at blive frelst, faktisk får vi frelsen foræret som en gave af Jesus, når vi tror på ham. Men alligevel er Bibelen fuld af den ene ting efter den anden, som vi kristne enten skal gøre eller ikke må gøre. Men hvorfor nu lige det? Hvad blev der af det med, at vi ikke skal gøre noget for at blive frelst?

Er der alligevel ikke en masse ting, vi skal gøre for at kunne kalde os sådan ”rigtige” kristne? Og hvis det er sandt, hvad blev der så af alle de gyldne løfter om frihed, som vi blev lokket med, da vi blev kristne?

Evangeliet radikalt fortalt

Hemmeligheden til at forstå, hvordan dette hænger sammen, er at få øjnene op for, hvor radikalt evangeliet egentlig er. Det at blive kristen handler nemlig ikke bare om at tillægge sig et nyt verdensbillede eller livssyn. Nej, der er tale om noget meget mere voldsomt. Der er tale om en opvækkelse fra de døde. I Romerbrevet kapitel 6 omtaler Paulus netop det at blive kristen ved at sammenligne dåben med død (begravet under vandet) og opstandelse (løftet op fra vandet igen). At blive kristen er som at gå fra døden til livet. Der er ingen mellemveje mellem død og liv. Hvis man er død, er man ikke levende, og hvis man er levende, er man ikke død. Og hvis et menneske er blevet vækket til live, så giver det ikke mening for det menneske at gå rundt og lade som om, han stadig er død.

Vi kan prøve at forestille os, at Lazarus, efter at han var blevet vækket til live af Jesus, kom ud af graven og sagde: ”Hej med jer! Det er bare rigtig fint det her med at være i live igen, men jeg tror bare, jeg går ind og lægger mig i graven igen og lader som om, jeg stadig er død”. Det er jo en fuldstændig absurd tanke, at Lazarus skulle sige sådan efter at have fået livet tilbage. Nej, jeg tror roligt, vi kan regne med, at Lazarus løb jublende ud af graven, omfavnede sin familie og sine venner og ikke ventede ét sekund med at leve det liv, han havde fået tilbage. For Lazarus handlede det ikke om, at han skulle leve livet for at bevise noget for Jesus eller for på efterbevilling at gøre sig fortjent til at blive opvækket fra de døde. Nej, for Lazarus handlede det ganske enkelt om at leve livet, fordi det er hvad levende mennesker gør! 

Lever du som en død?

Er man levende, er man ikke længere død. Og det er præcis det, der er hemmeligheden bag det at leve som kristen. Du er blevet vækket til live af Jesus, og det vil du aldrig nogensinde kunne gøre dig fortjent til, lige så lidt som Lazarus kunne gøre sig fortjent til at blive opvækket; han var jo død! Men efter at du er blevet vækket til live af Jesus, så giver det ikke mening for dig at gå rundt og lade som om, du stadig er død ved fortsat at lade synden være herre i dit liv. Nej, du må lige som Lazarus løbe jublende ud af graven, ud af syndens herredømme og kaste dig frimodigt ud i det nye liv, du har fået af Jesus.

Kampen for livet

Når du er blevet en kristen, vil Gud selv skabe en trang i dig efter at udleve dit nye liv. Det er altså også noget, du får foræret i troen og ikke noget, du kan fremtvinge selv ved at tage dig ekstra godt sammen. Det betyder ikke, at du slipper for synd i dit liv. Langt fra desværre. Alle kristne synder, men synden er ikke herre over den kristne, lige så lidt som at døden stadig var herre over Lazarus, efter at han var blevet opvækket. For den kristne er det afgørende, at hvad der før var total underkastelse under synden nu er blevet forvandlet til kamp. Vi lever stadig med synd i vores liv, men vi vil ikke acceptere dens herredømme, og derfor kæmper vi dagligt mod den, for vi er ikke døde men levende. Det er ikke en kamp, vi endegyldigt kan vinde, så længe vi lever på denne jord. Men den dag Jesus kommer igen, så skal vi langt om længe få lov til at opleve det, vi kun kan se i glimt nu: et liv befriet fra synd.


Kunne du lide denne artikel?