Af Mathilde Bakbo Laursen
Bor i Aarhus og studerer statskundskab på femte semester.
Jeg er aktiv i Christianskirken og Aarhus KFS. I min fritid spiller jeg håndbold og kan sagtens finde på at se debatter på Folketingskanalen uden at falde i søvn.
Klimakamp lyder meget fint, men hvad kan du faktisk gøre? Det giver Mathilde Bakbo Laursen her et bud på.
”How dare you!” Mon ikke vi alle kan huske Greta Thunberg, der i sin lyserøde skjorte og med stålsatte øjne, skældte hele verdens ledere ud til FN’s klimatopmøde i 2019. Budskabet var klart: Der bliver ikke gjort nok for klimaet. Herhjemme har Den Grønne Studenterbevægelse sultestrejket for at gøre folketingsmedlemmerne opmærksomme på, at man bestemt ikke er tilfredse med den danske klimaindsats. Det er nemt at afskrive sådanne handlinger som ekstrem aktivisme, men hvad nu hvis de har ret? Og har vi kristne faktisk et ansvar for at bidrage til klimaindsatsen?
Gud har kaldet os til at herske over jorden. Det er faktisk det første, Han siger til os mennesker: ”Lad os skabe mennesket i vort billede, så de ligner os! De skal herske over havets fisk, himlens fugle, kvæget, alle de vilde dyr og alle krybdyr, der kryber på jorden” (1. Mos. 1,26). Herske skal her ikke forstås negativt, men i stedet forstås som det at tage hånd om jorden med omsorg og kærlighed. Er det ikke stort? Vi har fået ansvaret for at tage vare på dette fantastiske skaberværk, hvis skønhed igen og igen kan imponere en. Kan man fortænke Greta Thunberg, Den Grønne Studenterbevægelse og andre klimaaktivister i at ville passe på det? Det kan jeg i hvert fald ikke, og når jeg ser en gylden solopgang eller vandrer i de norske fjelde, får jeg også lyst til at gøre mit for at bevare jorden.
Men hvad kan jeg så gøre? I en hverdag, som hurtigt bliver fyldt med skole, venner og kirke, er der ikke meget tid til at gå på barrikaderne for klimaet, og det tror jeg heller ikke, at vi alle er kaldet til. Jeg kommer ofte i tvivl om, om det, jeg gør for klimaet, rent faktisk hjælper i det samlede regnskab og reelt gør en forskel, men hvis alle tænker sådan, får vi aldrig ændret noget. Jeg har derfor sat nogle konkrete mål, som passer ind i min hverdag. Jeg spiser ikke kød til aftensmad, og i 2020 købte jeg ikke nyt tøj til mig selv. Det er noget, som er overskueligt for mig, hvilket jeg tror er vigtigt, hvis man vil ændre noget. Jeg ved f.eks. ikke, om jeg kunne overskue at være veganer. Jeg vil i hvert fald personligt få svært ved at leve uden tunsalat. Jeg mener dog, at det er vigtigt, at man ikke gør nar af f.eks. veganere og afskriver dem som fanatikere. De ønsker bare at mindske risikoen for, at klimaforandringerne får for store konsekvenser.
For klimaforandringerne handler ikke kun om flere skybrud i Danmark eller temperaturstigninger. I 2017 var 18 millioner mennesker på flugt pga. ekstremt vejr, og klimaforandringerne bidrager ikke positivt til den statistik. Ved derfor at gøre noget for klimaet, kan man være med til at bringe det tal ned og hjælpe til, at mennesker ikke behøver at flygte. Jesus siger, at buddet om at elske ens næste som sig selv er ligestillet med at elske Gud. Bør det ikke også gælde i vores handlinger i forhold til klimaet, selvom det er ukomfortabelt?