Foto af flickr.com - Bruger: Waiting For The Word

»At følge kaldet - selvom det gør ondt«

Annelise Clausen er læreruddannet og har været missionær i Tanzania fra 1984 til 1996. Siden 2003 har hun været udsendt for LM til Cambodja, hvor hun bl.a. har ansvar for kollegiemission.

Da jeg så, hvad jeg skulle skrive om her, måtte jeg smile! 

Hvis nogen tænker, at jeg med 24 års missionærerfaring vil skrive ud fra grundholdningen: ”Piv-Piv! Sikke et liv! ”, så er de kommet til den forkerte! Det har været 24 år på en utrolig rejse med Gud. Jeg har været SÅ glad for at være missionær! Jeg kan næsten ikke huske det, der har gjort ondt! Alt det gode fylder for meget! 

Ny familie

Med dette positive udgangspunkt boblende i mig, besluttede jeg at vente med at skrive, til vores datter med familie havde været på besøg og var rejst igen. For det gør ondt at stå i lufthavnen og vinke farvel til sit dejlige lille barnebarn! Det gør ondt at se så lidt til sin familie.

Men læs, hvad Jesus har sagt om netop denne triste side ved at følge kaldet: ”Der er ingen, der har forladt hjem eller brødre eller søstre eller mor eller far eller børn eller marker på grund af mig og på grund af evangeliet, som ikke får det hundrededobbelt igen nu i denne verden, både huse og brødre og søstre, og mødre og børn og marker, tillige med forfølgelser, og evigt liv i den kommende verden” (Mark 10,29-30).

De brødre og søstre og børn, jeg har fået, fordi jeg har fulgt kaldet, er de missionærer, volontører og kristne fra missionslandene, jeg har fået lov at leve sammen med i kortere og længere perioder. Dem har Gud brugt til at udfylde savnet af familien i Danmark. ”Det bliver aldrig det samme! ” kan man med rette indvende. Nej, men vi har haft en familie, der for de flestes vedkommende ikke har været særligt støttende for os, så vi har reelt haft mere glæde af de kristne omkring os. Men det har gjort ondt i os, at vi gennem årene har måttet sige farvel til mange af disse brødre og søstre. De er rejst tilbage til Danmark, nogle gange med et tungt hjerte efter en vanskelig tid.

Det kald, der betyder, at man lever i en helt almindelig hverdag i Danmark, kan også gøre ondt

Når kaldet gør ondt

Der er ikke så mange, der får kald til at rejse ud som missionær. Der skal ikke tænkes for snævert om ordet ”kald”. I virkeligheden drejer det sig om den livsbane, Gud ønsker, at vi hver især skal gå. Det gælder om at lytte med et åbent sind hele livet igennem, og være parat til at træffe de valg, som Gud har lagt til rette. Det kald, der betyder, at man lever i en helt almindelig hverdag i Danmark, kan også gøre ondt. Lytter man til Gud, ved man godt, at han ønsker en anden livsstil af sit barn end det, man ofte ser fremhævet som noget positivt i medierne. Man ved godt, at Gud ønsker at man skal lægge en betydelig del af sine penge til missionsarbejde. Det gør måske mere ondt at følge det kald, end at følge et missionærkald! (For ellers ville der være flere penge at gøre godt med i missionsarbejdet!)

Store ord du kan stole på

I virkeligheden snyder man sig selv mere, end man snyder Gud, hvis man holder sig tilbage fra at følge hans kald, fordi man ikke vil risikere, at det skal gøre ondt. Se igen på alt det Gud lover i citatet oven for. Hundrededobbelt! Det er store ord, men når de kommer fra Gud, kan vi stole på, at det er sandt. At det også vil gøre ondt, siger Gud selv, når han i samme åndedrag nævner forfølgelser.  

Bibelsteder:
Luk 14,25-35
Matt 19,16-30 
Ef 2,10.


Kunne du lide denne artikel?