»Dialog med kristne fra en anden kirke«

Af Anders Solgaard  

28 år gammel, Præst i LM-Kirken Østbornholm og LMU-ungdomskonsulent

Er vild med cykling, volley, Tanzania og leger håndværker i sin fritid.

Hvordan er vi både bevidste om, at vi er i forskellige kirker af en årsag, og samtidig, at vi nok ses i Himlen en dag? 

Der er rigtig mange forskellige kirker i verden – også i Danmark. Hver kirke har sine egne særpræg. Nogle ligner hinanden meget og har også organiseret sig i fælles netværk, mens andre mere ligner hund og kat. Men vi er nødt til at forholde os til de andre, for vi kommer til at møde dem.

Men hvordan gør vi det på en sund måde? Hvordan er vi både bevidste om, at vi er i forskellige kirker af en årsag, og samtidig, at vi nok ses i Himlen en dag?

To forskellige slags kirker

For nemheds skyld vil jeg i den her artikel dele kirken op i 2. Den første er dem, der tror på, at mennesker bliver frelst uden gerninger på grund af Jesu død på korset, mens Bibelen også regnes for Guds ord. Den anden er dem, der ikke kan sige ”ja” til de to ting. Dem må vi bekæmpe og advare imod, for det er vranglære og de to udsagn er ikke til forhandling for mig. 

Den første kategori er mere spændende – for dem mødes vi sandsynligvis med i Himlen. Når jeg går ind til en dialog med sådan en kirke, så har jeg i baghovedet, at der endnu ikke er nogen kirke i kirkehistorie, som har forstået ALT korrekt. Der er kun en lille sandsynlighed for, at vi i LM og LMU har ramt plet med alle nuancer, balancer, teologiske spørgsmål og alt andet, så de andre burde tro fuldstændigt som os. Men vi skal være taknemmelig for det, som er blevet givet videre til os og stræbe efter at komme så tæt på Guds vilje som muligt med udgangspunkt i Bibelen.

Hvordan tage dialogen?

Men hvad så med vores kristne brødre og søstre fra andre kirkesamfund? Hvad gør vi med dem? Det afhænger ofte af situationen og konteksten. Hvilke ligheder og forskelle har vores kirker – for det betyder noget for, hvad vi kan samarbejde om. Vi må lære hinanden at kende ved nysgerrighed og et åbent sind. Så fx besøge den anden kirke, drik en kop kaffe og hør om deres tro og måde at gøre tingene på. Lad dem fortælle, hvem de er, i stedet for, at du kommer med dine forudindtagede holdninger – og spørg ind til dem, deres kirke og deres tro. Jeg tror, du vil blive overrasket. Måske kan du endda lære noget af dem og blive inspireret. Det med at være nysgerrig er i øvrigt også et godt råd, når du møder folk, der ikke tror på Jesus. 

Når vi mødes på tværs af kirkesamfund, er det også gavnligt at overveje, hvilken anledning vi samles om. Er det en aften med bøn for vores by? Eller er det et fælles trosoplæringskursus? Bønnen kan vi altid være sammen om, og den binder os tættere sammen. Trosoplæringen bliver svær, hvis der er forskel på de centrale teologiske emner. Hvis vi ved, at vi er uenige om det, så er det fornuftigt ikke at skabe splid og diskussion, men i stedet fokusere på, hvad vi så kan hjælpe hinanden med – og samtidig være bevidste om, hvad vi ikke kan være fælles om. Fuld klarhed og fuld enighed mellem de kristne på jord kommer desværre først i Himlen.

Til den med berøringsangst

Men måske sidder du nu og tænker: Jamen, jeg er jo bange for dem og deres teologi. Hvad kan det ikke gøre ved mig? Så er mit råd til dig: Lær mere om, hvad du selv tror på. Fordyb dig i dit eget fundament – det gør det tryggere at møde anderledes tænkende og blive udfordret – og måske også inspireret?


Kunne du lide denne artikel?