»3 Gode råd til når livet er svært«

De urørlige lever ikke i denne verden. Vi er alle sårbare. Nogle af os bliver mærket af ondskab mere end andre. Nogle af os bliver ramt tidligere i livet end andre. Thomas Kingo synger om det i en 341 år gammel salme (SOS 88):

Sorrig og glæde de vandre til hobe,
lykke, ulykke de gange på rad,
medgang og modgang hinanden tilråbe,
solskin og skyer de følges og ad.
...
Alle har sit,
stort eller lidt,
Himlen alene for sorgen er kvit.

Det, som gør livet svært, kan være vidt forskelligt fra menneske til menneske: Sorg over at have mistet, sorg over aldrig at have fået, skamfølelse, skyldfølelse, identitetsudfordring, ensomhed, sygdom, psykisk lidelse, indlæringsvanskeligheder, konflikt eller helt andre vanskeligheder.

Et er sikkert! Når livet er svært, har man ikke brug for gode råd. Selv om det er givet i bedste mening og nogle gange vitterligt er gode, så modtages de ofte som en byrde oveni den byrde, man allerede bærer. Gode råd gør derfor den, som har det svært, mere ensom i sin lidelse.

Ulykker og (u)venner

 

 

Skal jeg alligevel komme med et råd – og det er, hvad redaktionen har bedt om -, så skal det være: fortæl om det, som er svært! Ikke til hvem som helt, men til nogle af dine nærmeste, som du kan have fortrolighed med. Er det for svært, så opsøg en sjælesørger, som du har tillid til, og som har tavshedspligt. Jobs venner var fulde af velmenende råd, men Job ønskede én ting: lyttende ører! Det er så velgørende midt i det svære, at få lov at dele det med et andet menneske, som bare tager imod. Ved at fortælle bliver du i stand til at gøre noget ved din situation. Ikke nødvendigvis, så det svære forsvinder, men så du kan forsone dig med livet, som det er lige nu. 

2. Bed

3. Tag imod!