»Hvad kan vi lære af Job?«

Lykke og Gudsfrygt

Alle mennesker – herunder også unge mennesker – har en drøm om at være lykkelige. Længslen og håbet for fremtiden er et sundhedstegn. Det er imidlertid ikke alle, der kommer til at opleve lykken i et langt liv her på jorden. Ofte viser livets erfaringer, at lykken kommer til syne i glimt, sådan som lys kan ses gennem sprækker. Livet her og nu er et liv i syndefaldets verden.

I Jobs liv ser vi, at lykken knuses som en glaskaraffel, der falder på et stengulv. Job oplevede stor rigdom, og hans mange børn udfoldede både livsglæde og feststemning. Job var en af de mest velstående mænd i Østen. Job var også retsindig, og han ønskede at leve et gudvelbehageligt liv. Faktisk foretog han brændofre til Gud, for hvert enkelt af sine børn, for hvis nu en af dem havde syndet, så kunne offeret måske formilde Gud? Job var en “all in”-gudfrygtig mand, der ikke holdt noget godt tilbage.

Ulykker og (u)venner

I Jobs bog kan vi læse om de ulykker, som ramte Job. Alle hans 10 børn mistede livet, og ulykkerne regnede ned over hans rigdom. Så kastede Job sig til jorden fyldt med ærefrygt og sagde: ”»Nøgen kom jeg ud af moders liv, nøgen vender jeg tilbage! Herren gav, Herren tog, Herrens navn være lovet.« Trods alt dette syndede Job ikke; og han bebrejdede ikke Gud noget” (Job 1:21-22).

Senere i Jobs bog ser vi, at Jobs tre venner forsøger at overbevise ham om, at han har levet i synd, og at ulykkerne er straf for synden. Udfordringen for både Job og hans tre venner er, at de ikke kunne læse forklaringen i Job 1:6-12 og 2:1-7, ligesom vi kan. For det onde, der ramte Job, kom ikke fra Gud og var ej heller straf for synd. Derimod var det Satan, som ville ødelægge Job selv, hans lykke og hans tillid til Gud.

Gud lod det ske uden, at Gud ville Job noget ondt! Gennem lidelsen blev Jobs tro trykprøvet, og Job blev undervejs meget frustreret. Derfor gik Job det rette sted hen med sin lidelse, nemlig til Gud. Men Job følte sig forurettet, så han forsøgte at tale med Gud som en ligeværdig partner. Derfor måtte Gud sætte ham på plads. Vi hører også om, hvordan Gud blev vred på Jobs venner, fordi de talte ikke sandt. De måtte bøje sig, og Job viste sin stærke tro i forbøn for dem (Job 42:7-10).

Jobs og vores lidelse

En stærk tro er et nederlag for Satan

Satan var initiativtager til Jobs ulykker og lidelse. Vi kan derfor ikke sige, at Jobs ulykke kom fra Gud. Fra Gud kommer alt det gode (Jak 1:17). Job kendte ikke forklaringen, da han sagde: “Herren gav og Herren tog”. Men han demonstrerede en stærk tro på Guds godhed og Guds almagt. Det var godt, for det førte Job til at bede til Gud og tale med Gud. Det skal en stærk tro til at bede for sine (u)venner.

Gud brugte Job til at tilføje Satan et nederlag. Hver gang et troende menneske kommer styrket ud af en prøvelse, er det et nederlag til Satan. Hans strategi er at svække vores tro, så tvivlen får overtaget, og troen mistes. Når du og jeg lider eller oplever langvarige kriser, som vedrører vores tro, så får vi ikke altid en forklaring. Men bag det vi ser, er det en del af kampen mellem Gud og Satan, og det er godt at vide, at Gud er den stærkeste.