Af Louise Høgild Pedersen
Tidligere LMBU-ungdomskonsulent og nuværende underviser i Latin og Sjælesorg, samt Ph.D.-studerende på Dansk Bibel-Institut (DBI)
Når mennesker tæt på os har det svært, er det ikke altid nemt at stå på sidelinjen. Vi ved måske ikke, hvad vi skal gøre eller sige, om vi overhovedet skal sige noget. Vi vil gerne hjælpe, men hvordan?
Du behøver hverken være terapeut eller sjælesørger, for at hjælpe dine venner ,du skal ”bare” være der. Du skal være der, når det hele ser håbløst ud, og du skal blive ved med at være der, også når din hverdag har bevæget sig videre.
Noget af det vigtigste, som vi kan give til hinanden, er vores tid og nærvær. At du tilbyder at lytte, at være stille sammen eller græde sammen. Lyt med oprigtig interesse og omsorg. Lyt uden at ville fortælle din historie. Lyt uden at sidde og tænke på alt mulig andet. Du kommer ikke til fuldt ud at kunne forstå, hvad din ven eller veninde kæmper med, og det er okay, du behøver ikke foregive andet.Det vigtigste er, at du kan rumme de følelser, som bliver delt med dig, at du er til stede i det.
Vis i ord og handling, at du tænker på ham eller hende, som har det svært, hav tålmodighed. Vi kan være bange for at komme til at sige noget forkert eller misforståeligt. Af frygt holder vi os i stedet på afstand. Men vi behøver ikke have berøringsangst med det, som er svært. Vi skal ikke trække os. I stedet skal vi med frimodighed sætte ord på usikkerheden. Sig højt, at du ikke ved, hvad du skal sige, men at du gerne vil være der. Vær åben om, at du er usikker på, hvad der er brug for. Spørg, hvordan du bedst hjælper. Det er ikke sikkert, at din ven eller veninde har brug for at tale.Det kan være, at han/hun ikke kan overskue at se nogen. Men spørg. Vi behøver ikke at gætte på, hvad vi kan gøre, for vi risikerer så nemt at gætte forkert.
Når mennesker har det svært, er det værdifuldt, at der er nogen, som tager initiativet. Det kan være vanskeligt at overskue, hvad man praktisk har brug for. Sætningen: ”Sig til, hvis du har brug for hjælp” er svær, for man har måske ikke overskuddet til at bede om hjælp. Så tag initiativet og stil dine ressourcer til rådighed.
Vi er alle sammen forskellige. Måske har du en ven, som har brug for, at du er med til at hive dem op af det hul, som de sidder i. Måske har de brug for, at du sætter dig i hullet sammen med dem. Måske har de brug for at tale, måske bare stilhed. Nogle gange har vi brug for at lave noget, som afleder tankerne. Vi kan have brug for et frirum, hvor der er plads til smil, midt i det svære. Vi er forskellige mennesker. Men vi har også forskellige følelser og behov fra dag til dag. Det, der var godt den ene dag, er det måske ikke den næste. Men lad det ikke afholde dig fra at tilbyde dit nærvær. Din omsorg er så meget mere værd end den sætning du fik sagt, som ikke lige hjalp.
I Bibelen finder vi mange gode og trøsterige ord. Ord der omfavner hele livet. Tekster, hvor Gud møder os midt i det svære. Vi skal dele den trøst frimodigt med hinanden.
Men når vi deler Guds ord, skal vi ikke gøre det ureflekteret. Vi skal ikke bare ty til at give et bibelvers som en hurtig løsning og erstatning for at turde være til stede i det, som er svært. Gud er med os alle dage indtil verdens ende. Det stopper aldrig med at være sandt. Men når livet gør ondt, kan det gøre smerten værre, hvis ikke vi lytter og er til stede i det svære, men skynder os over i, at Gud jo er med. Måske er der mere brug for bøn. Måske er der mest brug for, at vi bare sidder sammen. Brug for, at du på din vens vegne håber og beder.
Uanset hvad vi gør, så kan vi desværre ikke påtage os den lidelse, som vores venner bærer rundt på. Vi kan ikke bære det for dem, og vi skal ikke bære det for dem. Men du kan tilbyde dit nærvær.
Hvis du har brug for mere inspiration, kan jeg anbefale bogen Sjælesorg ved køkkenbordet.