»Hvem er de 144.000 i Johannes Åbenbaring?«

Af Morten Vartdal 

Lærer på Klippen, Den Kristne Friskole i Voel og ansat som bibelunderviser i Ordet og Israel.

Johannes Åbenbaring opleves meget vanskelig at læse for mange. Derfor er der desværre mange, der holder sig fra den – også prædikanter og præster. Det er virkelig trist, for bogen er en del af Guds ord og indeholder vigtig udrustning og håb til enhver kristen. Denne artikel vil med udgangspunkt i kap. 7 om de 144.000 forsøge at give et vigtigt redskab til, hvordan denne besynderlige tekst skal forstås.

Lad det være sagt med det samme: Der er ikke nødvendigvis et simpelt redskab, som kan åbne teksten. Der skal arbejdes for det. Og det bedste redskab til at forstå hele Johannes Åbenbaring er også det hårdeste og mest slidsomme, men absolut mest givende: Kend Det Gamle Testamente (GT)! Og måske GT kan hjælpe os til at forstå, hvem de 144.000 er.

De beseglede på panden

I Joh. Åb. er der flere engle, som gør noget i himmelrummet, som får betydning for hele jorden. Fire af disse engle får besked på ikke at skade jorden, før Guds tjenere er beseglet på deres pande. En lignende beretning ser vi i Ezekiels Bog, hvor Jerusalems indbyggere står overfor en voldsom straf. Dog er der nogle, som skånes for straffen, fordi de ikke tager del i folkets synd. Disse personer skal have et kryds i panden som et tegn på, at de ikke skal rammes (Ez 9). Ligesom nogle af Jerusalems indbyggere fik sat et mærke i panden, på samme måde skal Guds tjenere have et mærke. I begge tilfælde viser mærket, hvem der tjener Gud.

De 144.000

De beseglede er 144.000 af Israels 12 stammer. Hvordan skal vi forstå det, når teksten ikke giver så mange informationer? Også her kan GT hjælpe os godt på vej.

Den opmærksomme læser vil se, at der er uoverensstemmelse mellem listen af stammer i 1 Mos 49 og listen af stammer i Joh. Åb. Nogle vil mene, at det er en bevidst uoverensstemmelse, som skal overbevise læseren om, at der er tale om et symbolsk folk, som ikke er Israel. Men lægger man mærke til, hvilke to stammer, der mangler i kap. 7, så kan det være nøglen til at forstå den vanskelige tekst. Det kræver lidt forklaring:

Af Israels 12 stammer blev Josefs stamme delt op i to, nemlig Manasse og Efraim. Derfor er Manasse og Efraim ikke at finde i listen i 1 Mos 49. Det er derimod Dans stamme, men den findes ikke i Joh. Åb. Heller ikke Efraims stamme findes i listen i Joh. Åb, selvom både Josef og Manasse er der. Er det tilfældigt, eller er der en særlig grund til det? Netop de to stammer indeholder en særlig historie, som måske kan give os svar på det.

Første Kongebog fortæller, at Israels rige blev delt i to efter kong Salomo. Jeroboam blev konge over Nordriget, Israel, og Rehabeam blev konge over Sydriget, Juda (1 Kong. 11-12). I Nordriget besluttede Jeroboam at tilbede Gud på sin egen måde og opstillede en guldkalv i henholdsvis stammeområdet Dan og Efraim. I Moseloven står der, at Gud vil udslette ethvert navn fra Israels stammer, som bryder pagten med ham (5 Mos 29). Netop stammerne Dan og Efraim repræsenterede afgudsdyrkelsen i Israel. Derfor findes de ikke i listen af Israels stammer i Joh. Åb.

Meget i Joh. Åb. er symbolik. Men hvis man kender deres betydning – ofte hjulpet af GT – så vil det være nemmere at forstå budskabet. Også tal forekommer symbolsk flere gange, og derfor er der god grund til at forstå de 12 x 12.000 som et udtryk for en stor mængde af Guds folk (12 symbol for Guds folk og 1000 symbol for en stor mængde).

Hvad er budskabet?

GT hjælper os til at forstå, at beseglingen af Israels stammer handler om, at der er nogle, som skal bevares fra Guds straffedomme over jorden, nemlig Guds tjenere, som væmmes ved synd. Fraværet af netop Dan og Efraims stammer blandt Israels folk understreger det samme budskab, at dem, der lever i synd, hører ikke til de beseglede, men rammes af Guds straf. Spørgsmålet er, om fokus på Israels stammer henviser til det etniske jødiske folk, eller om det skal forstås som et symbolsk udtryk for alle kristne. Idet artiklen ikke levner plads til at besvare dét spørgsmål, så må det være op til læseren af Joh Åb. at afgøre det. Det ændrer dog ikke på hovedbudskabet i teksten, som vi skal leve efter.


Kunne du lide denne artikel?